Ord under spejlet

Med DR-journalist Ane Cortzen og forfatterne Hanne-Vibeke Holst og Morten Sabroe
mh-ordunderspejlet2_hd.jpg
06. april 2016 kl. 19:30
Dkk. 195,- inkl. gebyr

DR-journalist Ane Cortzen får stillet en spændende interview-udfordring, når Hanne-Vibeke Holst og Morten Sabroe  afslører, hvilken bog de har udvalgt fra hinandens forfatterskaber, og hvorfor de vil læse op fra netop denne. For kan de to forfattere overhovedet spejle sig i hinandens bøger? Nok kredser de begge om temaer som forholdet mellem mænd og kvinder - men hvor ligestilling og stærke kvindekarakterer har præget Hanne-Vibekes forfatterskab, drømmer Morten Sabroe med en vis ironi om en anden, mere erotisk frihed – om det frie, lystfulde liv og en genetablering af den maskuline selvbevidsthed.

Nyd udsigten over fjorden, alt imens Ane Cortzen stiller spejlet op mellem to af Danmarks store forfatterpersonligheder og finder ud af, om de kan mødes et fælles sted under Jeppe Heins reflekterende kunstinstallation i øvre foyer. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.