Chris Cornell

Higher Truth Tour (erstatningskoncert)
chris-cornell.jpeg (1)
13. maj 2016 kl. 20:00
Dkk (1) 440,- (2) 395,- inkl. gebyr

Du kender måske bedst Chris Cornell som forsanger, guitarist og sangskriver i Soundgarden og Audioslave og dermed en af drivkræfterne bag 90’ernes grunge-periode.

Han har dog sidenhen opnået stor succes som solist og udgivet en håndfuld anmelderroste soloalbums. Det er netop det femte soloudspil ”Higher Truth” fra 2015, der bringer grunge-ikonet til Musikkens Hus. Her kan publikum glæde sig til at opleve en blanding af helt nye sange og udpluk fra Cornells enorme bagkatalog – alt sammen i et unikt og akustisk setup.

Og der bliver nok at glæde sig til. Chris Cornell står nemlig bag rockklassikere som ”Black Hole Sun”, ”Spoonman”, ”Like A Stone” og nyere numre som ”Can’t Change Me” og ”Long Gone”.

Gennem mere end to årtier har han vundet adskillige priser for sit unikke talent som sanger, sangskriver og lyriker og er kendt for altid at afsøge nye veje og afkroge inden for rockmusikken. Han skrev og fremførte således selv sangen ”You Know My Name” til James Bond-filmen ”Casino Royale” fra 2006. En sang, der blev nomineret til en Grammy Award for bedste filmmelodi.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.