Bjørn Fjæstad har betrådt de danske scener siden 1988, hvor han bl.a. med Baal i 1996 skabte albummet ”Sensorama”. Sideløbende med musikken har han haft en karriere på̊ teaterscenerne, primært i musikforestillinger som - for blot at nævne få af mange – ”Midt om Natten”, ”Bob Dylan Teaterkoncert” og ”Mozart” på Betty Nansen Teatret.
Han udgiver nu sit første soloalbum, og igennem ti sange lukkes vi ind i stille afkroge af hans liv. Under efternavnet Fjæstad kommer albummet ”Du kender intet til mig”. Her står Bjørn Fjæstad for allerførste gang på̊ egne ben med dybt personlige tekster, skrevet og sunget på̊ dansk.
Albummet handler, i al sin enkelthed, om at være mand. En moden mand, der har oplevet at miste: Kærligheden, forældrene og venner, der gik ind og ud af det levede liv.
Således har ”Du kender intet til mig” en melankolsk og tilbageskuende væg vendt mod fortiden. Men albummet skuer også̊ frem med vinduer ud mod alléerne i det liv, der skal komme.
Bjørn Fjæstad har med sine ti sange fundet en anden stemme end den, vi kender fra Baal. Væk er sikkerheden i at standse pointerne ud i cellofanindpakket kryptonit. Borte er trygheden ved at gemme sig i et andet sprog. Tilbage står en meget ærlig mand, der både har minder og drømme, og som ikke går af vejen for at sætte sig selv på spil; trække på det indre og det, der er endnu mere skjult, underbevidstheden.
Sangene tager os med på en lille rejse - en intrarail i de tanker, man må gøre sig, når livet møder flere bump i træk, og man må gispe efter vejret. Tage en time-out og prøve at finde veje ud og videre. Tilbage på et spor, der skal vise sig ikke at være det samme, som det vi kom fra.
Der er, på albummet, tråde tilbage til ungdommens forelskelse, afmagten ved at kroppen ældes, mens man helt uretfærdig ikke bliver klogere. Der er den dybt sugende følelse af tabet, savnet og følelsen af nu at være den sidste. Men der er også hverdagen, den nye kærlighed og de begrundede håb.
Bemærk: Ingen teleslynge