Tommy Emmanuel

En af verdens bedste guitarister
unknown-2.jpeg
25. marts 2015 kl. 20:00
(1) 355,- (2) 315,- (3) 275,- Priserne er inkl. gebyr

Gå ikke glip af denne unikke chance for opleve en sand guitarlegende. Tommy Emmanuel er en af Australiens mest respekterede og elskede musikere og hyldes af mange som verdens bedste country guitarist. Nu kommer han til Aalborg.

Support: Pam Rose. 
Arrangeret i samarbejde med blues.dk

Australske Tommy Emmanuel har høstet adskillige priser - bl.a. i 2008, 2009 og 2011, hvor han er blevet udnævnt som verdens bedste akustiske guitarist af Guitar Player Magazine. Og at genier som Eric Clapton, Stevie Wonder, Joe Satriani m.fl. hylder ham som noget ud over det sædvanlige er ikke uden grund. 

I 1999 fik Emmanuel den fornemme titel "Certified Guitar Player" for sit livslange bidrag til kunstarten fingerspil på guitar - en sjælden titel han kun deler med fire andre mennesker i verden.

Den kreative musiker er også to gange blevet valgt "Most Popular Guitarist" og har opnået fire platin og guld plader.

Med 15 cd'er bag sig fortsætter Emmanuels bundløse talent med at imponere musikkritikere og fans verden over. Hans iøjnefaldende optrædener, fejlfrie guitarteknik og et massivt repertoire slår aldrig fejl, når det gælder om at imponere et publikum.

Om Tommy Emmanuel

Tommy Emmanuels usædvanlige talent er almindelig folklore i Australien: Som født ind i en musikerfamilie, får Tommy sin første guitar som 4 år. Med brug af sit gehør lærer han sig hurtigt guitarspillet helt uden nogen decideret undervisning. I en alder af blot seks år arbejder han som professionel musiker, og som 10 årig har Tommy spillet i det meste af Australien.

Emmanuels første smag af berømmelse kom da han sammen med sine søstende i gruppe "The Trailblazers" vandt to talentkonkurrencer i fjernsynet. "The Trailblazers" var familiens eneste indtægt i mange år, og de arbejdede hårdt for at skaffe føde til familien.

Oversvømmet i succes rejste Emmanuel, der nu var blevet teenager, hjemmefra og flyttede til Sydney for at skabe en professionel karriere som guitarist. Han spillede i klubber over hele byen. Han blev snart eftertragtet som studiemusiker for tidens største musikere. I løbet af midt 70'erne og de tidlige 80'erne optog han tusindvis af jingler og indspillede sange for "Air Supply" og mange andre artister. Han var også med som studiemusiker for Tiny Tim og Roberta Flack.

I 1996 indspillede Chet Atkins og Tommy Emmanuel "The Day The Finger Pickers Took Over The World", som blev nomineret til en grammy. I følge www.tommyemmanuel.com blev dette Atkins sidste plade før sin død i 2001.

Tommy Emmanuel har optrådt med hundredevis af musikalske legender, såsom Eric Clapton, Sir George Martin, Stevie Wonder, Les Paul - og selvfølgelig Chet Atkins. 

Om Pam Rose

Kun få stemmer har beføjelse til at skære ind til benet som Pam Roses. Læg dertil hendes dybe sangskrivningsgave og du begynder at få et glimt af en rigtig kunstner.

Med sin mangeårige skrivepartner Mary Ann Kennedy er Rose to gange blevet nomineret til Grammy Awards og har vundet stor ros for sin kraftfulde alliance med selvsamme Mary Ann i den roste duo ”Kennedy Rose”. De har desuden indspillet to cd'er med rockstjernen Sting og åbnet for ham på en af hans World Tours. Derudover har Kennedy Rose spillet to gange for præsident Bill Clinton og First Lady Hillary Clinton, og senere til Nobels Fredspris præsentation i Oslo, Norge.

Nogle af disse sange inkluderer “Ring on her Finger, Time on Her Hands”, “Safe In The Arms of Love” af Martina McBride og den klassiske country/pop crossover ballade “I’ll Still Be Loving You” med Restless Heart, som gav hende en af hendes grammy nomineringer.

Som soloartist har hun turneret med guitar virtuoser John Jorgenson og Tommy Emmanuel.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.