The Real Group har eksisteret i 30 år. 30 fantastiske, livsbekræftende, udmattende og smukke år med hjertevarmende a cappella musik. Fredag den 27. marts 2015 kan du opleve én af blot tre danske jubilæumskoncerter, når gruppen lægger vejen forbi Musikkens Hus.
We are five and we are real..... Denne sætning kommer fra én af sangene fra The Real Group, som nu tager på deres 30 års jubilæumsturné verden rundt. De er fem mennesker på scenen, og de er helt virkelige. Den svenske a cappella-gruppe er kun fem stemmer, men dine ører tror, at du hører percussion, elektriske guitarer og mange andre instrumenter.
Hvis du aldrig har oplevet The Real Group til koncert før – så er tiden inde! Gruppen vil sammensætte en jubilæumskoncert med sine favoritter fra karrieren. Nogle sange er hørt før fra scenen, andre har de aldrig spillet live tidligere. Hvis du har set gruppen før, så velkommen tilbage og nyd din favoritter og fejringen af fantastisk vokal musik.
The Real Group vil bringe dig tilbage i tiden og fortæller historierne og anekdoterne bag sangene, og måske vil du også finde ud af, hvor mange sprog de egentlig mestrer og taler.
Deltag i jubilæet!
#therealgroup30
The Real Group består af Emma Nilsdotter, Katarina Henryson, Anders Edenroth, Anders Jalkéus og Morten Vinther.