NOAH

Intimkoncert med en af tidens hotteste popduoer
mh-noah_hd.jpg
23. januar 2015 kl. 20:00
Dkk. 170,- inkl. gebyr

Oplev den dynamiske popduo NOAH i et anderledes og akustisk setup, når de giver intimkoncert i foyeren. Der bliver skruet op for hyggen med loungestemning, fængende popmelodier og en betagende udsigt over Limfjorden.

Gå ikke glip af en aften med fantastisk stemning og forrygende lækker musik med et af de hotteste nye navne på den danske musikscene.

Om NOAH

Den danske duo har stødt og roligt etableret sig som et solidt nyt navn på musikscenen herhjemme med radiohits som “Alt Er Forbi”, “Over Byen” og ”Det’ Okay”. Det hele startede med et soloudspil som P3s uundgåelige i 2007 for forsanger Troels Gustavsen, hvorefter han det efterfølgende år begyndte at skrive og producere sange med skolekammeraten Lasse Dyrholm.

Det virkede som det helt rigtige samarbejde, for det viste sig hurtigt, at de to kunne noget specielt sammen. De fik skrevet en masse sange og da de besluttede, at uploade én af dem på Youtube, tog det for alvor fart. Sangen fik lynhurtigt skabt opmærksomhed fra både nye fans og pladeselskaber. Lasse og Troels skrev under på en pladekontrakt og i januar 2012 udgav de som NOAH deres første single ”Alt Er Forbi” på Copenhagen Records.

NOAH’s debutalbum er skrevet, komponeret og produceret af drengene selv med en ny nordisk poplyd. Det musikalske univers består af fængende popmelodier og tekster om udødelige emner som drømme, håb og sorger. De vækker stærke følelser med højt til loftet og plads til både den ensomme melankoli og spirende lykke.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.