Cæcilie Norby

Med fortolkninger af Bob Dylan, Leonard Cohen, Tom Waits, Nine Inch Nails, Soundgarden m.fl.
mh-norby_hd.jpg
06. marts 2015 kl. 19:30
Dkk. 165,- inkl. gebyr

Cæcilie Norby er uomtvisteligt en af Danmarks mest funklende og alsidige vokalister. Hun kan det hele, og hun gør det - med en musikalitet og integritet, som har slået hendes position fast som anerkendt artist af verdensformat.

Ved koncerten i Musikkens Hus kan du opleve Cæcilie Norby med bassist Lars Danielsson. Sammen inviterer de dig på en musikalsk rejse, hvor du vil høre numre fra Norbys nyeste udgivelse "Silent Ways" samt det bedste fra hendes store bagkatalog. 

"Silent Ways" udkom i foråret 2013 på ACT Music, og indeholder en håndfuld af Cæcilies all-time singer/songwriter favoritter med fortolkninger af Bob Dylan, Leonard Cohen, Tom Waits, Nine Inch Nails, Soundgarden m.fl.

I løbet af 2013 har Silent Ways henrykket publikummer i Skandinavien, Polen, Tyskland , Østrig, Frankrig og Tyrkiet. 

Pressen har blandt andet skrevet:

Det er "lyden af den nye europæiske jazz, som Cæcilie Norby repræsentere bedre end nogen anden.”      
Harmonia Mondi, Frankrig

”De fantastiske musikalske fortolkninger, som er lydhøre og komplimenterer Norbys soulfulde klang, gør "Silent Ways" stilren og tidsløs.”  
Jazzthing, DE 

”Formidlet fra hendes hjerte. Den danske sangerinde Cæcilie Norby skaber her et dynamisk og gennemstrømmede opløftende album.”  
Waterfront, UK

”Smuk og dramatisk vokal omringet i et totalt hypnotisk instrumental univers. Den gensidige musikalske og personlige empati mellem Cæcilie Norby og musikerne er åbenbar, og gør denne udgivelse til en absolut succes.”
Audio, Polen

”Elegant, magisk, jazzy versioner af 12 pop-rock melodier”
**** Gaffa

Om musikerne

Cæcilie Norby, vokal
Cæcilie Norby har primært optrådt som solist med en række velkendte danske og udenlandske musikere, herunder Curtis Stigers, Dianne Reeves, Niels Henning Ørsted Pedersen, Michael Brecker og John Scofield m.fl. 
I 1995 udgav hun sin første plade i eget navn. Pladen fik flotte anmeldelser og solgte over 50.000 eksemplarer. Siden er der kommet en række udgivelser, som alle har medvirket til at placere Cæcilie Norby som en af de mest markante sangere i sin generation.

Lars Danielsson, bas
Lars Danielsson er en svensk jazz bassist, komponist og pladeproducer. Han blev uddannet ved Musik Konservatoriet i Göteborg. Han spiller double bass, elektrisk bass og cello. I 1985 lavede han en kvartet med saxofonist Dave Liebman, pianisten Bobo Stenson og trommeslageren Jon Christensen. Han har udgivet 8 solo albums med The Lars Danielsson Quartet. På disse indspilninger medvirkede også Alex Acuna, John Abercrombie, Bill Evans og Kenny Wheeler. Som bassist har Lars Danielsson en unik integreret lyd, som favner musikken. En unik lyd og en tilgang, der har etableret ham som værende én af Europas fineste og mest eftertragtede bassister.

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.