Giv en uforglemmelig oplevelse med et gavekort til Musikkens Hus

Når du køber et gavekort til Musikkens Hus, kan du både købe et e-gavekort online eller kontakte billetkontoret fysisk eller over telefonen for at købe et af vores flotte plastikkort.

Køb af gavekort online
Når du køber dit gavekort online, har du mulighed for at købe et e-gavekort og sende det direkte til modtagerens mail-indbakke på det præcise tidspunkt, som du ønsker det. Modtageren af dit gavekort vil få tilsendt en fin mail med gavekortet i, og du kan vælge at tilføje en sød besked til den du holder af.

Ønsker du ikke at sende dit gavekort direkte til modtageren, kan du også problemfrit sende det til din egen mail, udskrive det, og herefter give det til modtageren.

Køb dit gavekort online her. 

Køb af gavekort igennem billetkontoret
Du har også mulighed for at komme forbi Billetkontoret i Foyeren i Musikkens hus og købe det fysiske gavekort eller kontakte os på 60 20 30 00 for at få tilsendt et gavekort eller lagt det til side til senere afhentning.

Når du køber dit gavekort via vores billetkontor, får du et fint plastikkort i flot kvalitet. Her kan du enten vælge en gratis kortholder eller tilkøbe en gaveæske for 25 Kr.

Gavekortene kan anvendes til alle vores egne arrangementer (obs. på nedenstående information om Original Talks arrangementer) og til Restaurant Fauna. Plastikkortet kan både bruges fysisk samt over online køb af billetter.

Levering
Det er muligt at sende dit gavekort afsted med gratis levering som brev, med ca. 10 dages leveringstid, eller som Quickbrev mod gebyr, når du køber dit gavekort i vores billetkontor. Du kan også vælge at bestille et fysisk gavekort online, og derefter få det sendt til modtageren. Købes gavekortet online, sendes gavekortet mod et gebyr.

Tjek dit gavekort
Gavekort der er købt enten fysisk i Musikkens Hus eller online er gyldige i tre år. Er du i tvivl om beløbet eller udløbsdatoen på dit gavekort, så kan du enten tjekke det her eller bruge din smartphone til at scanne QR-koden på bagsiden.

Særligt om Original Talks (Tikko)
Ved foredrag arrangeret af Original Talks er det desværre ikke muligt at købe billetter med gavekort til Musikkens Hus. Billetsalget foregår her via Original Talks' eget billetsystem. Det fremgår på de forskellige arrangementer på vores hjemmeside, når Original Talks er arrangør.

Flere spørgsmål?
Har du flere spørgsmål omkring vores gavekort, er du mere end velkommen til at kontakte billetkontoret. Læs mere om billetkontorets åbningstider her.

MH Gavekort Mock Up 2