Musikkonservatoriet

Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg har ca. 100 studerende.

Afdelingen danner ramme om uddannelser i: rytmisk musik, elektronisk musik og rytmisk korledelse.

Det Jyske Musikkonservatorium har en klar international profil og som studerende i Aalborg bliver man en del af et internationalt studiemiljø med studerende fra mindst 15 lande.  Der er plads til høje ambitioner og enestående faciliteter til at udleve dem.

Uddannelserne i Rytmisk musik
Som studerende skal du først og fremmest være en usædvanlig dygtig musiker eller sanger. Derudover er der et stærkt fokus på sangskrivning/komposition, entreprenørskab og undervisningsfærdigheder.
Uddannelserne rummer stor fleksibilitet, og de studerende forberedes til et arbejdsliv som musiker, sangskriver/komponist og underviser.

Uddannelsen i Elektronisk lyd og musik
Uddannelsen giver de faglige kundskaber, der er nødvendige for en professionel elektronisk musiker og producer.
Der arbejdes f.eks. med musikproduktion, komposition, studieteknik, programmering, live performance og lyddesign.

Uddannelsen i Rytmisk Korledelse
På afdelingen i Aalborg finder du også RAMA Vocal Center, der udbyder uddannelser og videreuddannelser inden for ledelse af kor og vokalgrupper. Centret ledes af Jim Daus Hjernøe, som er verdens hidtil eneste professor i rytmisk korledelse.

Du kan læse mere på: www.musikkons.dk

 

Konservatoriet