Musikkens Hus er Aalborgs stolte koncerthus, der med et varieret arrangementsudbud, en lækker restaurant samt en vidunderlig udsigt og arkitektur er garant for uforglemmelige oplevelser.
Musikkens Hus er stedet, hvor folk mødes om store musikalske oplevelser. Et åbent og vedkommende hus, der bringer besøgende, studerende og udøvende musikere sammen om én fælles interesse – musikken.
Musikkens Hus har to forskellige roller. På den ene side er vi et koncerthus, hvis fornemste opgave består i at udbyde de bedste musikalske oplevelser til nordjyderne. På den anden side fungerer vi som udlejer - og samarbejdspartner - for vores medbeboere.
Ved at samle koncerter, undervisning, forskning, biblioteker, restaurant, kunst og arkitektur i huset får alle beboere mulighed for at indgå i dynamiske samarbejder og dermed skabe et hus, der summer af liv og lyd.
Læs mere om Musikkens Hus her.