Aalborg Universitet

Musik og Musikterapi på Aalborg Universitet omfatter flere alsidige uddannelser med fokus på bl.a. musik og sundhedsforståelse, fordybelse, kreativitet, praktik ophold og praktisk musikudøvelse. Fælles for dem er, at de har hjemme i Musikkens Hus.

Musik
Musikuddannelserne giver omfattende viden om og indsigt i såvel klassisk musik som populærmusik, både teoretisk og praktisk.

Bacheloruddannelsen i musik har to studieretninger med et væld af profileringsmuligheder:

  • Almen musikvidenskab
  • Populærmusik og lydproduktion

En bestået bacheloruddannelse giver studerende mulighed for at vælge mellem fire kandidatuddannelser:  

  • Almen musikvidenskab (tofaglig)
  • Musikpædagogik
  • Musikteknologi: Lyd i interaktive digitale medier
  • Musikteknologi: Produktion og performance

Du kan læse mere om de forskellige uddannelser på: http://www.musik.aau.dk

Musikterapi
Musikterapiuddannelserne består af en treårig bachelor og en toårig kandidat.

Her er man bevidst om, at musik er noget, der kan røre de fleste mennesker. Noget musik kan gøre dig vemodig eller tankefuld, og andet kan gøre dig glad eller energifyldt. Nogle vælger bevidst musik, som giver energi til en løbetur eller lysten til at gå i gang med en stor opgave. Netop fordi musik har alle disse egenskaber, kan musikken også bruges professionelt som et særligt redskab.

I musikterapi bruges musikken bevidst til bl.a. at skabe et rum for fordybelse og refleksion og til at give meningsfulde sociale oplevelser – også for mennesker med få ressourcer.

Musikterapi er en uddannelse og en profession, som sætter det enkelte menneske i fokus. Derfor har Musikterapiuddannelsen fokus på at opbygge kompetencer, så den studerende kan tilpasse sin musik til et bestemt individ eller gruppe.

I samspillet mellem mennesker kan musikken udvikle og styrke det enkelte menneske og give oplevelser af sammenhæng og fællesskab. Færdiguddannede musikterapeuter har derfor mulighed for at støtte mennesker, som har svært ved livet, på en respektfuld og nærværende måde.

Har du lyst til at vide mere om musikterapi og uddannelsen, kan du læse mere på: www.musikterapi.aau.dk

Nymhframusikstudietstorthvid